Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ejbys Kreaklub

I Ejby Kirke er der blevet taget initiativ til at oprette en kreaklub. Ejbys Kreaklub er for alle, og er tænkt som et sted med plads til hygge, snak, inspiration og ikke mindst kreativitet.

Ejby Kirke har indimellem brug for et par kreative hænder og hjerner. Kreaklubben har blandt andet lavet stjerner til at pynte kirkerummet med til jul og kreeret kostumer til minikonfirmanderne.

Kan du lide at tegne, hækle, strikke, lave patchwork eller andet, så tag dine kreating under armen, og kom endelig ned forbi og vær med. Alle aldre er velkomne, og det er gratis at være med. Kaffen sørger kirken for.

Vi sidder med god afstand, og der er håndsprit tilgængeligt flere steder. Man skal ikke have coronapas for at komme.
Men vi henstiller til, at man bliver hjemme, hvis man er sløj. Man skriver sit navn og telefonnummer ned til eventuel smitteopsporing.

Initiativet til en kreaklub kommer fra Mette Weidekamp, og hun står for Ejbys Kreaklub og sørger for overholdelse af coronaregler.

Der er kreaklub mandage i lige uger kl. 19.30-21.30. Kommende gange er 31. maj, 14. juni og 28. juni 2021.‌
Drop forbi når det passer dig.

Kreaklubben holder til i kirkens lokaler ved torvet. Adresse: Ejbyvej 63 B st. th., Ejby, 4623 Ll. Skensved.
Det er ved Ejby Torv, hvor der har været lægehus tidligere.

Vi har en gruppe på Facebook: Ejbys Kreaklub, som interesserede kan blive medlem af.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Weidekamp på messenger eller på telefon 6166 3067.